Tilbage til oversigten

Hvor er den rette hylde – og hvordan havner jeg dér?

pens

Skrevet af Nicolaj Sand Rasmussen

www.meptek.dk

Mange undrer sig over, hvordan man havner på den rette plads i verden. Måske har du allerede tænkt over, at du vil være advokat, journalist eller brolægger – men de fleste er i tvivl.
Du har sikkert allerede truffet et valg, eller også venter et lige rundt om hjørnet. Uanset hvad, så kommer du til at træffe nogle svære beslutninger ude i den store verden. Vil du egentlig være dyrelæge, når det kommer til stykket? Får man en god pension som skolelærer? Mange spørgsmål melder sig, når du begynder at overveje din fremtid, og det er altså helt normalt. Alle har været i tvivl før eller siden, for det er ikke let at træffe de store beslutninger.
Der er flere ting at overveje, når du skal vælge uddannelse eller job.
⦁ Vil det gøre dig glad?
⦁ Er der en fremtid i det?
⦁ Er du god til det?
Hvad der er vigtigst af de overstående punkter vælger du selv. Ingen kan fortælle dig, at penge giver dig glæde, hvis du ikke selv føler det. Derfor er det vigtigt, at du selv tænker over, hvad der er det vigtigste for dig. Er du tilfreds med et dårligt betalt job, der giver dig et smil på læben hver dag, eller er du typen, som hellere vil tælle sedler i dit palæ nord for København? Kan du måske endda finde en uddannelse, som måske åbner døren til både en glad tilværelse og en masse penge?
Når du så havner på arbejdsmarkedet, måske i en erhvervspraktik eller i et studiejob, begynder du nok at gøre dig de første overvejelser om, hvordan din fremtid skal se ud – de færreste har lyst til at være flaskedreng hele livet!
Gennemprøv ting. Find ud af hvad der interesserer dig – tilbyd din arbejdshjælp gratis eller lav den perfekte jobsamtale, og derefter prøv det! Sådan finder du din vej.
Man skal passe på med at afskrive ting på forhånd, da forud antagelser ofte kan tage fejl. Du starter måske i en jobposition, og derefter får ansvar for et helt andet område, som du på ingen måde havde valgt selv, hvis du havde muligheden fra starten. Den perfekte plan holder sjældent.
‘’The best way to succeed in business is to be in business’’
Når du så sidder I et job eller en position, kan du så mærke efter om det er det rigtige.
Sådan mærker du om du er havnet på den rigtige hylde
⦁ Står du op med et smil, uden ondt i maven og negativt humør. Glæder du dig til at komme på arbejde?
⦁ Tag en pause fra alt. Fra arbejdet, fra de sociale medier, fra kæresten. Tag et sted hen hvor du har fred, og tænk over dit liv. Er dit arbejde en del af din indre mission eller bare et step på hverdagen, for at få det til at køre rundt?
⦁ Hvordan har du det med uventede længere arbejdsdage? Det er sjældent sjovt, men er det noget du plejer at sige ja til? Hvis ja, så er det et godt tegn.
⦁ Er du ivrig efter at lære mere på jobbet eller er du tilfreds med stilstand?
⦁ Giver jobbet dig en stolthed, som du fortæller videre, eller er det noget du i mere eller mindre grad skjuler?

 
 
 
MEPTEK

info@meptek.dk | CVR 37288101

På Meptek.dk har du mulighed for at betale med følgende kort KORTBETALING PÅ MEPTEK.DK

0