Det perfekte penalhus

Det perfekte penalhus

august 18, 2018 Præsentationer 0

Blyant

I en verden med IPads og touchscreens kan en blyant anses for efterhånden at vær en ligegyldig ’gadget’. Jeg siger ikke at dette er usandt, men der er bestemt stadig brug for blyanter. Undersøgelser viser faktisk at børn husker bedst ved at skrive noter med blyant.

Viskelæder

Øv. Jeg har lavet en fejl! Så er det heldigt at man kan viske det ud, og prøve igen. Viskelæderet er livets svar på fortrydelsespillen.

lineal

’Lad os alle tegne en firkantet boks i klassen.’

Når jeg fik det af vide af min lærer, så lignede min boks en Rittersport, som var blevet halvt spist af 4 egern. Jeg kunne ikke tegne lige. Heldigvis blev min verden frelst ved at få en 15 cm lang stang i mit penalhus, som jeg kunne tage i hånden, når jeg havde brug for støtte.

Kuglepen

Viskelæderets fjende. Kuglepennen er det ultimative svar på perfektion. En dansk stil skrevet med kuglepen, er som en nat på Crazy Daizy uden en flænge i panden, en date med hjem som er ikke er din kusine og uden at makse din kassekredit ud på din pingvin-opsparing. Altså perfektion.

Blyantspidser

Blyantspidseren er et must i penalhuset. Der er egentlig ikke mere om blyantspidseren – den er lidt kedeligt, men bliver inviteret med i penalhuset alligevel fordi den har værdi. Lidt ligesom når man inviterer sin kedelige morbror med til fødselsdag, fordi man ved han kommer med 200 kr.

Farver

Livets muligheder. Grøn, håbets farve. Blå, farven på sprinklervæske. Gul, farven på babyer med gulsot. Dine børn elsker farver. Det giver dem mulighed for selvbestemmelse og ejerskab over en tegning. De kan med deres sind og en farvet træpind i hånden udtrykke følelser og tanker på lige præcis deres måde.

Highlighter

På diskoteket Zone i Nakskov var det meget populært at have disse små lysende glowsticks i munden. Det fik dig til at skille ud, og du fik endda lov til at give den videre til en anden (uden hænder). Samme formål har hightlighteren. Dit barn kan få bestemte ord og sætninger til at skille sig ud, som gør det nemmere at komme tilbage til eller huske næste gang. Dette er et must, men en vigtig detalje er at lære barnet ikke at spise den eller tegne på sin sidekammerat indtil person ligner en mutant bi, som selv Marvel Studios ville syntes var for meget.

 


Kunne du lide indlægget?

Få flere tips, tricks og videoer tilsendt direkte til din mail helt gratis 👇

Læs mere om vores persondatapolitik her.