Få Succes med troværdig Kommunikation

Få Succes med troværdig Kommunikation

august 16, 2018 Præsentationer 0

Vi kan alle nikke genkendende til at vi kommunikerer. Alle ved hvad kommunikation er, men det lader til at vi hver især har vidt forskellige forståelser for dette sociale begreb. Ikke mindst hvad troværdig kommunikation er og hvordan denne opnås.

Det er vigtigere for hunnen, at vide hannen ikke vil stjæle hendes mad og slå hende ihjel, end om han kan bygge et bål.

Vi vil gerne tro på den person der snakker, eller vi vil gerne tro på, at det produkt vi køber, kan det som reklamen lover. Troværdighed er det, som ofte afgør om vi finder kommunikation acceptabel og god. Troværdigheden afgør om vi tror på personen, og vælger at samarbejde eller om vi køber et produkt.

Det gode eksempel fra stenalderen visualiserer denne formåen.  Det er vigtigere for hunnen, at vide hannen ikke vil stjæle hendes mad og slå hende ihjel, end om han kan bygge et bål. Derfor skal vi se på, hvordan vi opnår denne troværdighed.

Eftersom mange mennesker ser forskelligt på kommunikation er en redegørelse nødvendig.

Ordet ’kommunikation’ stammer som så mange andre ord fra det latinske sprog. Det udspringer fra de 2 ord: ‘Communis og communicare’. Communis er et navneord, som betyder fælleskab. Tilsvarende ’communicare’ er et verbum, som betyder ‘at gøre noget fælles “.

Hvor der ikke er kommunikation, kan der ikke være et fællesskab. Kommunikation er grundlaget for et samfund.

En ting er definitionen af kommunikation, en anden ting er vejen til den gode kommunikation. Der findes hundredevis af værktøjer til at optimere kommunikation. Et af de bedste og nemmeste at implementere er kommunikationstrekanten.

Identitet

Det er altid en god ide at starte med sig selv. Se på dig selv. Hvem er du i bund og grund. Hvad er din baggrund, hvad er din historie, hvad er dine kompetencer. Gør dig tanker om dine svagheder og dine styrker. Ofte er det hvordan du tackler dine svagheder, som kendertegner dig som person.

To do list:

  • Beskriv dine kompetencer
  • Beskriv hvem du er

 

Image ønske

Hvad siger du til andre om dig selv. Hvordan iscenesætter du dig selv både visuelt og auditivt. Hvordan vil du gerne præsentere dig selv over for et andet menneske eller gruppe.

To do list:

  • Hvilket billede sender til omverden?
  • Hvordan iscenesætter du dig selv?

Disse 2 første hjørner i trekanten er internt. Du har kontrol over disse parameter. Du styrer til en vis grad din egen identiet og til en høj grad dit eget image ønske. Prøv at stil dig selv spørgsmålet: ’’Stemmer min identitet overens med mit image ønske?’’

Stemmer mine konkrete kompetencer overens med det, jeg fortæller folk?

Ethos (troværdighed)

Spidsen i trekanten er omverden. Denne faktor kan du ikke styre. Du kan påvirke den med branding og selviscenesættelse, men i sidste ende tager omverdenen en beslutning. Spørgsmålet er hvordan omverdenen ser dig. Den har fået en masse signaler fra dit ’image ønske’ om hvordan du er. Denne information bliver komprimeret til en profil af dig. Omverden har nu et billede af dig og dine evner baseret på dit image ønske.

To do list:

  • Spørg omverden om, hvordan de ser dig.

Kommunikationstrekanten har nu alle sine hjørner udfyldt. Du skal nu se på hvordan de 3 sider hænger sammen – de skal nemlig hænge sammen. Er der nogen steder hvor der er gaps?

Hvis det billede omverdenen har fået af dig ikke stemmer overens med din aktuelle identitet, vil der opstå et troværdigheds-gap. Hævder at være noget der ikke passer dens faktiske identitet.

Troværdighed kan argumenteres for at være vigtigere end fagligheden. Amy Cuddy, Sociolog fra Harvard Universitet, beskriver den hypotese ud fra det evolutionære perspektiv:

“Det er mere afgørende for vores overlevelse at vide, om en person fortjener vores tillid.”

Det skal nævnes at ved iscenesættelse, sætter du dig i det bedste lys som muligt, hvilket er det du skal. Du må gerne fremhæve din styrker i stedet for dine svagheder. Lad dog være med at vælge et komplet nyt lys ved at lyve. Vær tro mod din egen identitet – det er vigtigere end at vise falske sider af dig selv.

Kommunikationstrekanten kan implementeres og bruges i alverdens situationer.

  • Hvad siger du til arbejdsgiveren, og hvad sætter du ind på dit CV.

  • Oplæg. Hvad indeholder dit oplæg? Stemmer budskabet overens med fakta?

  • Skriftlig opgave. Hvad indeholder din opgave konkret, hvad ønsker du at vise censor med opgaven, og vil censoren tro din konklusion baseret på identiteten af opgaven?

  • Hvad kan firmaet (produktion, service osv), og hvordan brander firmaet sig dertil (Logo, slogan, reklamer). Stemmer dette overens, ellers vil der komme et troværdigheds-gap.

Gør dig selv den tjeneste, at implementere kommunikationstrekanten, så du, dit firma, dit produkt eller din opgave fremstår med troværdighed.

 


Kunne du lide indlægget?

Få flere tips, tricks og videoer tilsendt direkte til din mail helt gratis 👇

Læs mere om vores persondatapolitik her.