Gode råd til dig, der skal flytte hjemmefra

Gode råd til dig, der skal flytte hjemmefra

juli 17, 2018 Præsentationer 0

Hvis du er en af de mange, der er blevet optaget på en videregående uddannelse med start i september, så er du nok på udkig efter en lejlighed eller et værelse, så du kan flytte hjemmefra og begynde dit liv som studerende. Hvis du er lidt i vildrede over at flytte hjemmefra, hvordan du nogensinde skal få råd til det og hvordan du finder en lejlighed, så fortvivl ikke, for her kommer fem gode råd til dig, der står og skal flytte hjemmefra.

  • Spar på huslejen

Hvis du skal flytte hjemmefra for at studere, så kommer du til at indse, at SU’en ikke rækker særlig langt, og derfor er det en god idé at spare på de faste udgifter såsom husleje. For at spare på huslejen, kan du finde en lejlighed, der ikke er særlig dyr, og så tænker du måske ”hvordan gør jeg det?”, for det er svært nok at finde noget at bo i.

Du kan kigge efter studieboliger, som er en del billigere end en almindelig lejlighed. Desuden kan du også overveje at flytte lidt udenfor byen, du skal studere i, for der er det slet ikke så dyrt at bo, og så kan du få lidt motion ved at cykle ind til byen, når du skal til forelæsninger. Den sidste mulighed er at leje et værelse i en lejlighed, hvor der også bor andre, eller at finde en lejlighed og så finde en roomie, for det vil gøre din husleje lav, og det vil give dig et hurtigt netværk i den by, du flytter til.

  • Spar penge sammen

En flytning er dyr, og det kan man ikke komme udenom. Det koster at betale indskud, det koster at flytte og det koster at købe møbler, så inden du skal flytte, så spar alle de penge sammen, du kan, fordi du kommer til at få brug for dem.

  • Få styr på forsikringer

Det er rigtig vigtigt at være forsikret, hvis der skulle ske noget, og når du flytter hjemmefra, hvis du er over 21 år, så skal du have din egne forsikringer, og dette er altså rigtig vigtigt. Du skal have en ulykkesforsikring, en indboforsikring og eventuelt en rejseforsikring, hvis du rejser meget. Der er mange, der glemmer at tegne en forsikring, eller ikke føler, at de har penge til det, men det er altså en nødvendighed.

  • Lav et budget

Hvis du har været vant til at bo hjemme hos mor og far, hvor du har fået serveret aftensmad hver aften kl. 18, så er det en god idé at begynde at lave et budget, så du kan få et overblik over, hvor mange penge du har til mad og sjov. Det kan være svært at finde ud af, hvor mange penge, du skal bruge, og hvis du bare bruger løs, så kan det ende i røde tal i din netbank, så lav et budget, eller få din mor eller far til at hjælpe dig med at lave et budget, så du har et overblik over de penge, du har til at snolder for.

  • Overvej et studiejob

Hvis du kan se i dit budget, at der ikke er nok penge til sjov og ballade her måned, så kan du sagtens overveje at finde et studiejob, hvor du kan arbejde nogle timer om ugen, eller hvor du måske endda kan arbejde bare i weekenderne, når du alligevel ikke studerer. Dette vil give dig mere overskud i økonomien, og det vil give plads til lidt ekstra luksus i hverdagen, som ikke er ofte på SU.


 

Kunne du lide indlægget?

Få flere tips, tricks og videoer tilsendt direkte til din mail helt gratis 👇

Læs mere om vores persondatapolitik her.