Sådan beholder du motivationen til studiet

Sådan beholder du motivationen til studiet

august 18, 2018 Præsentationer 0

Hvis du er et godt stykke igennem dit studie, men blot ikke længere føler dig motiveret, og måske endda går med tanker om at droppe ud, fordi du ikke længere kan se en ende på din uddannelse. Det er ikke altid den rigtige ting at droppe ud, og derfor giver vi dig her en række gode råd til, hvordan du kan beholde eller måske endda genfinde motivationen på dit studie.

Husk på, hvorfor du startede

Der er en grund til, at du søgte ind og startede på din uddannelse, og den grund skal du prøve at se, om du kan huske. Du må have en form for interesse indenfor din uddannelse, og du må på et tidspunkt i dit liv gerne have villet din uddannelse. Hvis du bare kan finde den følelse og interesse igen, så kan du også finde motivationen til dit studie.

Hold fokus på dine yndlingsfag

Hvis du er lidt træt af dit studie, og hvis du ikke finder det så interessant, som du gjorde engang, så prøv at fokusere på dit eller dine yndlingsfag, og så brug meget energi på dem. Det er vigtigt, at du fokuserer på det positive på dit studie, fordi der er altid positive og negative ting i livet, og så er det bare vigtigt, at du kun fokuserer på det positive.

Forkæl dig selv, når du opnår noget

Det kan være, at du har en lang opgave eller måske en eksamen foran dig, som du bare ikke kan overskue, og så er det en god idé, at du finder noget, du kan forkæle dig selv med, når du er færdig med opgaven, eller når du har bestået din eksamen. Find noget, som du fortjener, det kunne være et nyt stykke tøj, en bog, en tur i biografen eller lige det, som du har lyst til. Så har du noget at se frem til, efter du har gennemført en opgave eller en eksamen.

Husk, at du ikke er alene

Der er mange, der mister motivationen på deres studie, og der er mange, der har det på samme måde som dig, og det er vigtigt at huske på det. Det kan være, at du har en studiekammerat, som har det på samme måde, og derfor er det godt at være åben og ærlig omkring sine tanker, fordi så har du andre, der kan hjælpe dig igennem studiet, og så har I mulighed for at støtte og hjælpe hinanden med at genfinde og beholde motivationen.

Der er mange ting, du kan gøre for at beholde din motivation på dit studie, men det handler om at følge din mavefornemmelse og tage det én dag af gangen. Der er ingen grund til at tænke på næste semesters opgaver, bare fokuser på nuet og det, der er positivt nu og her. Held og lykke og hold fokus på det positive!


Kunne du lide indlægget?

Få flere tips, tricks og videoer tilsendt direkte til din mail helt gratis 👇

Læs mere om vores persondatapolitik her.